Her taler vi dansk - Scandic Pelagic i samarbejde med HF&VUC NORD
Hos Scandic Pelagic i Skagen er der ca. 150 ansatte uden for sæsonen. Af de 150 er 30 af dem udenlandsk arbejdskraft, og spænder over ca. 12 forskellige nationaliteter.
Og det er dygtig udenlandsk arbejdskraft! Arbejdskraft man ønsker at beholde hos Europas førende sildeproducent. Der er bare lige én udfordring; sprogbarrieren. Noget, der kan få fatale konsekvenser for en virksomhed, der arbejder med fødevarer. Så hvad gør man for at sikre, at der ikke sker kommunikationsbrister med kedelige følger?
Scandic Pelagic har i fire år arbejdet benhårdt på at fremtidssikre arbejdspladsen – og at beholde deres udenlandske arbejdskraft. Men hvordan har de gjort det? Det har vi spurgt Susanne Nielsen om. Hun er HR-chef hos Scandic Pelagic og har om nogen været primus motor på tiltaget danskundervisning af udenlandsk arbejdskraft.
Hvorfor underviser I ansatte?
”Hvis kommunikationen går galt, kan det få fatale konsekvenser for vores virksomhed. Der skal fx være fuldstændigt styr på fødevaresikkerheden, og derfor har vi taget den beslutning, at vi her taler ét fællessprog – og det er dansk.”
”Størstedelen af vores ansatte er jo netop danskere – derfor giver det god mening at dét skal være vores fællessprog. Mange af vores danske ansatte er over 50 år, og et fællesprog på engelsk ville nok også blive en udfordring,” siger Scandic Pelagics HR-chef.
I 2014 blev det derfor besluttet, at alle udenlandske ansatte skulle lære dansk.
Men hvordan griber man lige den opgave an? Hvor starter man?
”Det var en fælles ledelsesbeslutning. Det skal det være. Ellers mislykkes missionen. Og da det så var besluttet, så informerede vi vores ansatte om det. Der var faktisk ikke nogen modstand,” siger Susanne Nielsen og fortsætter:
”Og så var jeg egentlig ikke i tvivl om, at det var HF&VU CNORD, der skulle hjælpe os med at løfte den opgave. Jeg kommer selv fra uddannelsesverdenen, og jeg kendte til deres kvalitet – og fleksibilitet. Så valget faldt helt naturligt på dem. Og det valg har vist sig at være det rette. De er så professionelle, og vi er altid i tæt dialog med dem. Undervisningen tilrettes præcis vores behov, og så er de bare altid fleksible. Det er et kæmpe stort plus. Vi havde aldrig kunnet gennemføre det her, hvis vi skulle til fx Frederikshavn, Hjørring eller Aalborg for at få undervisning. At HF&VUC NORD er så lokalt forankret, at de blot rykker ud på arbejdspladsen her i Skagen, er derfor fuldstændig afgørende for os. Det er der vist ingen andre uddannelsesinstitutioner, der kan. Der er de bare unikke.”
Siden 2014 har der således været danskundervisning på Scandic Pelagic i Skagen. Én uge i foråret – og én uge i efteråret. Men det er faktisk slet ikke nok længere:
”Vi har forlænget undervisningsperioden ved at tilbyde fjernundervisning ind i mellem de to uddannelsesforløb – på den måde vedligeholdes sprogudviklingen og vi bringer den danske samtale hjem i stuerne. De bliver selvfølgelig ikke overladt helt til sig selv, og Didde (Klarskov, underviser HF&VUC NORD, red.) kommer engang imellem herop og laver tilstedeværende undervisning. Oveni det har vi også besluttet, at deres ledsager må deltage på kurset også. Det bliver rigtig godt, tror jeg. Igen kan jeg kun rose HF&VUC NORD for deres uddannelsesmuligheder og deres kombinationsmuligheder, hvad angår uddannelse.”
Er det virkelig så let, som det lyder?
”Ja. Og nej. Den nemme del er at kontakte uddannelsesudbyderen, altså her VUC. Hvad angår de ansatte, er det lidt noget andet. Man skal være vedholdende i starten. For det betaler sig! I begyndelsen var der da helt sikkert nogle, der tænkte: åh nej, nu skal vi have det undervisning igen. Men i dag oplever jeg ansatte, der står og banker på min dør ind til kontoret og spørger om, hvornår vi skal i gang med undervisningen – og om de ikke kan få noget mere. Det er da en udvikling, der kan mærkes.”
Er det et must, at de ansatte vil modtage undervisning?
” Som allerede nævnt, så kan det få store konsekvenser, hvis der sker kommunikationsfejl. Så vil man ikke lære dansk, så kan man ikke være hos os. Fremadrettet ansætter vi også kun nogle, der kan tale dansk. Det betyder IKKE, at de SKAL være danske. Slet ikke. Men det betyder, at de skal have et vist niveau af dansk,” siger hun og fortsætter:
”Men selvfølgelig er der elastik - alt er med måde. Fx har ordblinde jo et andet tempo, vi har også nogle ansatte, som vi ved aldrig kommer til at skrive på dansk. De er til gengæld så gode til sproget og kan læse super godt – men de kan bare ikke skrive. Det accepterer vi naturligvis. Overordnet kan man sige, at den grundlæggende tanke er, de skal lære dansk, men i hvilket tempo det sker i, det er vi ikke så interesserede i. Det, vi er interesserede i, er at se sprogudvikling.”
Hvordan holder I så øje med det?
”Vi evaluerer og tester løbende – selvfølgelig i samarbejde med VUC. Der har de jo også kompetencerne og erfaringen.”
Gør I undervisningen relevant for deltagerne? Og i så fald; hvordan?
”Ja, absolut. På flere måder faktisk. Selvfølgelig bliver de undervist i noget arbejdsrelevant, fx tager vi udgangspunkt i personalehåndbogen, i nye hygiejneregler eller noget helt tredje. De bliver også undervist i generel kulturforståelse. Altså; hvad er det for et samfund, de lever i her i Danmark? Det har de stor nytte af også, er min erfaring.”
Kan I så mærke en udvikling?
”Absolut. Der sker virkelig nogle kvantespring indimellem. Det gør det hårde arbejde det hele værd. De blomstrer, og vi kan fornemme, at der bliver talt mere og mere på dansk i pauserne. Men det betyder også, at de socialiserer sig mere og fx får danske venskaber. Det er så vigtigt. Og i takt med at de bliver bedre til sproget, så får de også mere ansvar. Fx har vi en AMR’er, der er udenlandsk, ligesom vi har en maskinansvarlig, der er udenlandsk. Og så vokser de altså bare. Det er så fantastisk at opleve. Vi gør jo ikke det her for at være en træls arbejdsplads. Vi gør det, fordi vi gerne vil beholde vores gode arbejdskraft.”
Man må sige, at jeres projekt er lykkedes. Hvad skal der ske i fremtiden?
”Startede første forløb i 2014. Så vi har kørt længe – og vi bliver ved. Og det gør vi, fordi det giver mening. Vi har ikke råd til at lade være”, siger Susanne Nielsen og forsætter:
”Men vi har masser af nyt i støbeskeen. Nu skal vi i gang med fjernundervisning, som jeg forventer mig meget af. Og det gør de ansatte også. På sigt har vi også et par idéer. Fx vil vi rigtig gerne åbne undervisningen op for alle ansatte, så vores danske personale også kan få undervisning, hvis det er relevant. Når de almene færdigheder så er på plads, jamen, så er det jo muligt at åbne for hele konceptet med ’fra ufaglært til faglært’, og så bliver erhvervsuddannelserne og AMU-centrene mere relevante. Det er en god motivationsfaktor for de ansatte – men det er jo også en fremtidssikring af vores virksomhed.”
For nogle virksomheder kan det måske virke uoverskueligt at gå i gang med. Kan du give et par gode råd med på vejen?
”Ledelse, tillidsmænd og fagforening skal stå sammen om projektet. De skal have et fælles ståsted, et fælles afsæt - og det skal være en fælles beslutning. I starten vil der altid skulle lægges en del kræfter i det praktiske omkring det – man skal lige ind i det – og på den anden side vil det være det hele værd. Og så skal man naturligvis have de ansatte med på idéen. De skal kunne se guleroden for enden også,” siger HR-chefen og afrunder:
”Og så skal man altså lige huske på, at det er gratis. Der er mulighed for at søge SVU og kompetencemidler, så i princippet kan det slet ikke betale sig at lade være.”