Hvad hvis borgeren kommer i job inden undervisningsforløbet er færdigt?

Hvis borgeren kommer i job undervejs, afsluttes forløbet. Borgeren kan vælge at tage trin-prøven som selvstuderende.

Hvad er proceduren, hvis man som jobcenter eller a-kasse gerne vil i gang med et forløb?

1. Man tager kontakt til den kontaktperson, der dækker den kommune man kommer fra
2. Der aftales indhold, målgruppe og opstartstidspunkt
3. På baggrund af dialogen, modtager man målrettet flyer (tiltænkt borgeren), som kan sendes ud
4. Borgerne tilmelder sig frem til deadline - man modtager løbende tilmeldingsopdateringer fra os
5. Forløbet går i gang
6. Forløbet evalueres
7. Gå tilbage til punkt 1

Er undervisningen gratis?

Ved frivillig henvendelse er undervisningen gratis. Foregår undervisningen som et led i borgerens “Min plan”, træder betalingsloven i kraft.

Kan kurset målrettes specifikke brancher?

Ja, det er muligt at målrette kurset til specifikke brancher. Det vil i praksis sige, at man bruger undervisningsmaterialer og eksempler fra den valgte branche.

Hvem kan deltage på FVU-forløb?

Alle over 25 år.

Hvordan foregår en test/screening?

Ved optagelsen til FVU-Dansk og/eller FVU-Matematik vurderer uddannelsesinstitutionen indledningsvis, om FVU er det rigtige tilbud til medarbejderen. Det sker gennem en test og en individuel samtale med en uddannelsesvejleder.

Hvor mange deltagere skal der være på et hold?

På FVU-kurserne er der ofte mellem 12-18 deltagere. Til ordblindeundervisning er der mellem 3-6 deltagere.

Hvad dækker almene færdigheder egentlig over?

De almene færdigheder kan beskrives som fundamentet til et hus. Det vil sige de grundlæggende færdigheder inden for dansk, matematik, engelsk og IT. De almene færdigheder er altså en vigtig forudsætning for al andet læring og uddannelse. For hvis fundamentet ikke er i orden, så bliver huset ustabilt.

De almene færdigheder er samtidig en afgørende forudsætning for at kunne tilegne sig faglig viden - både gennem AMU-systemet og EUD.

FVU kan være en GENVEJ til EUD-uddannelser

Består man trin 4 i FVU-Dansk og trin 2 i FVU-Matematik opfylder man adgangskravene til erhvervsuddannelserne.
Udover at tilegne sig de ønskede færdigheder i dansk og matematik, har et FVU-forløb også den styrke, at det træner borgeren i "at gå i skole", hvilket oftest kan være den største barriere når en borger ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse senere i livet.

KONTAKT

Didde Klarskov

RÅDGIVER ERHVERV & UDDANNELSE, DÆKKER HJØRRING, FREDERIKSHAVN/LÆSØ OG BRØNDERSLEV

Telefon:

20 62 02 98

Kristian Skriver

RÅDGIVER ERHVERV & UDDANNELSE, DÆKKER MARIAGERFJORD, REBILD OG VESTHIMMERLAND

Telefon:

25 23 88 20