GRATIS engelsk undervisning (FVU engelsk)
november 12 · 2020

Gratis engelskundervisning (FVU-engelsk)
- til byggevirksomheder og underleverandører

Undervisningen handler om samarbejde på engelsk på jobbet. På kurset veksler vi mellem samtaler, øvelser og arbejder med mindre tekster, videoer og lydfiler. 

Engelsk fylder mere og mere både på jobbet og privat. Instruktioner, manualer og mails er ofte på engelsk, og samarbejdet på især store byggepladser foregår ofte på engelsk. 

En investering i opkvalificering af dine færdigheder på engelsk vil betyde, at du får lettere ved at løse dine arbejdsopgaver og omstille dig til nye. Virksomheden får højere kvalitet og mere effektivitet i opgaveløsningen. 

Kurset tilrettelægges ud fra deltagernes individuelle behov, og hver deltager arbejder med cases fra den respektive branche. 

Inden kurset er der en kort individuel samtale med læreren. 

Vi starter undervisningen op i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Aars, Aabybro og Hobro i uge 3 ved min. 10 deltagere. 

Statens Voksen Uddannelses Støtte (SVU)/Løntabsgodtgørelse
Det er muligt at søge SVU, der svarer til højeste dagpengesats ved en fuldtidsbeskæftigelse. Der kan suppleres med kompetencefondsmidler. 

Støtten kan både gå til medarbejderen eller virksomheden. På den måde er det muligt for virksomheden at få dækket en stor del af medarbejdernes løn, mens de bliver opkvalificeret.

Kontakt os for mere information:

Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord
Kristian Skriver
Rådgiver Erhverv & Uddannelse
Mail: kri@hfvucnord.dk
Tlf.: 25 23 88 20
Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn

Didde Klarskov 
Rådgiver Erhverv & Uddannelse
Mail: dkl@hfvucnord.dk
Tlf.: 21 18 83 27

Aalborg og Jammerbugt
Simon Mou Skogberg
Chef Erhverv & Uddannelse
Mail: sms@hfvucnord.dk
Tlf.: 22 10 24 49