HF&VUC NORD har fået sine første studenter
Juni er bare en dejlig måned. Det er nemlig den måned, hvor tusindvis af glade kursister kommer ud fra klasselokalet - klar til at få sat den fine blå hue på hovedet.
Eksamenerne er i fuld gang i alle vores afdelinger og frem mod den 27. juni, vil der fortsat komme flere og flere studenter.
I Aalborg var det Kenny, der blev den første student. Stærkt forfulgt af Sasha, som fik huen på samme dag.
I Hobro var Camilla den første student, og i Hadsund var Patrick den første til at få studenterhuen.
Camilla fik titlen som den første student i Aars og i Hjørring kunne Jeanette hejse flaget sammen med uddannelseschef Jørgen Vest, som afdelingens første student.
HF&VUC NORD ønsker alle studenter et stort tillykke med den fine hue.