Opkvalificering kan fremtidssikre din virksomhed
august 27 · 2019

Via fleksibel opkvalificering kan HF&VUC NORD Erhverv sikre dine medarbejdere et kompetenceløft, som også kommer virksomheden til gavn. Her er der fokus på kvalitet i undervisningen, der tilpasses den enkelte medarbejders niveau.

Uddannelse er vigtigere end nogensinde før, og flere og flere virksomheder har et ønske om at opkvalificere sine medarbejdere. Det mærker man bl.a. hos HF&VUC NORD Erhverv, der tilbyder fleksible løsninger og kombinationer af opkvalificering, som tilpasses virksomheders behov og ønsker.

- Vi har især inden for de senere år oplevet en stigende interesse for vores opkvalificeringsforløb. Interessen kommer fra vidt forskellige virksomheder på tværs af mange forskellige brancher, og det afspejler, at virksomhederne er blevet mere bevidste om, hvad der skal til for at skabe et godt fundament for udviklingen af medarbejdernes kompetencer og derved understøtte væksten i virksomheden, udtaler Simon Mou Skogberg, som er chef for erhverv og uddannelse hos HF&VUC NORD, og tilføjer:

- Hos HF&VUC NORD tilbyder vi mange forskellige opkvalificeringsforløb, som alle tilrettelægges i tæt samarbejde mellem virksomheden og rådgivere fra HF&VUC NORD. De skræddersyede forløb sikrer, at vi møder medarbejderne i øjenhøjde og med et undervisningsniveau, der danner grobund for udvikling for den enkelte samt for den afdeling i virksomheden, som medarbejderen er en del af.

HF&VUC NORD Erhverv tilbyder et væld af opkvalificeringsmuligheder, hvor de mest typiske er undervisning i dansk, dansk som andetsprog, matematik, engelsk, IT og ordblindeundervisning.

Indhold leveret af  HF&VUC Nord
Simon Mou Skogberg, Chef for erhverv og uddannelse

Mange fordele ved opkvalificering

Blandt fordelene ved opkvalificering af medarbejdere er bl.a. styrkelse af kompetencer, nedbrydning af kulturelle og sproglige barrierer på arbejdspladsen samt fastholdelse af arbejdskraft. Og det behøver tilmed ikke koste virksomheden en formue, da man i langt de fleste tilfælde kan få en stor del af omkostningerne dækket af forskellige støttepuljer.

Scandic Pelagic i Skagen, en af verdens største sildeproducenter, er en af de virksomheder, der har investeret både tid og ressourcer i at opkvalificere sine medarbejdere. Virksomheden har bl.a. oplevet en sproglig barriere mellem virksomhedens udenlandske og danske medarbejdere, hvilket til tider har medført kommunikationsfejl i det daglige arbejde. I 2014 opstartede Scandic Pelagic i samarbejde med HF&VUC NORD Erhverv derfor et opkvalificeringsforløb i dansk for virksomhedens udenlandske medarbejdere. Og det har virksomheden for alvor mærket fordelene ved:

- De blomstrer, og vi kan fornemme, at der bliver talt mere og mere dansk i pauserne. Det betyder også, at de socialiserer sig og får etableret danske venskaber – og i takt med, at vores medarbejdere bliver bedre til sproget, får de også mere ansvar, fortæller HR-chef Susanne Nielsen fra Scandic Pelagic og fortsætter:

- I begyndelsen var der da helt sikkert nogle, der tænkte: åh nej, nu skal vi have undervisning igen. Men i dag oplever jeg, at nogle ansatte banker på min dør for at spørge, hvornår vi skal i gang med undervisningen – og om de ikke kan få noget mere undervisning. Det er da helt klart en udvikling, der kan mærkes.

Indhold leveret af  HF&VUC Nord
Susanne Nielsen, HR-chef hos Scandic Pelagic

Fleksibelt og let som aldrig før

Det kan måske virke uoverskueligt at opstarte et forløb for sine medarbejdere. Men ifølge Susanne Nielsen har HF&VUC NORD Erhverv gjort processen så let og overkommelig som overhovedet muligt, eftersom rådgivere og undervisere fra skolen hele vejen igennem har taget hånd om forløbet for at sikre, at virksomhedens og medarbejdernes behov bliver mødt.

- Jeg var egentlig slet ikke i tvivl om, at det var HF&VUC NORD Erhverv, der skulle hjælpe os med at løfte den opgave. Jeg kommer selv fra uddannelsesverdenen, og jeg kendte derfor til skolens høje kvalitet og fleksibilitet, så valget faldt helt naturligt på dem - og det har vist sig at være det helt rette valg. De er så professionelle, og vi er altid i tæt dialog med dem. Undervisningen tilpasses præcis efter vores behov, og så er de bare altid fleksible. Det er et kæmpe stort plus, forklarer Susanne Nielsen.

En af de unikke løsninger, som HF&VUC NORD Erhverv tilbyder, er, at medarbejderne kan modtage undervisning direkte på arbejdspladsen eller via fjernundervisning. Hvis virksomheden ønsker undervisning på arbejdspladsen, men ikke har de rette lokaler, kan HF&VUC NORD Erhverv også løse dette med et mobilt undervisningslokale, som indeholder alle de basale fornødenheder, et undervisningslokale skal indeholde.

- Vi havde aldrig kunnet gennemføre forløbet, hvis vi fx skulle til Frederikshavn, Hjørring eller Aalborg hver gang for at få undervisning. At HF&VUC NORD er så lokalt forankret, at de blot rykker ud på arbejdspladsen her i Skagen, er fuldstændig afgørende for hos, slutter Susanne Nielsen.

Læs mere om de mange opkvalificeringsmuligheder, HF&VUC NORD Erhverv kan tilbyde din virksomhed og dine medarbejdere her: https://www.hfvucnord.dk/erhverv/