Roden der blev moden
oktober 28 · 2019

Rasmus startede på HF&VUC NORD i Hadsund for fire år siden. Rasmus startede på AVU, 9. og 10. klasse for voksne, for at forbedre sin folkeskoleeksamen. Om han kunne gennemføre uddannelsen, vidste han ikke, men det skulle have et forsøg. Pludselig var der gået fire år og han var en flot hf-eksamen rigere.  

”Mine karakterer fra folkeskolen var ikke så gode, så jeg ville se, om jeg var blevet voksen nok til at kunne sidde stille og gå i skole. Det skulle have en chance” siger Rasmus. Derudover var der ikke noget egentligt mål for Rasmus med at starte på VUC – men det blev der.

”Da halvdelen af skoleåret var gået, fandt jeg ud af, at det egentlig gik meget godt, og at mine AVU-eksamener skulle bruges til at fortsætte på hf” siger Rasmus og fortsætter:

”Indimellem var jeg nok lidt provokerende, og havde meget svært ved at foretage mig noget, jeg ikke kunne se et formål med. Eksempelvis de ting der ”bare” skulle tjene et socialt formål, eller emner som ”bare” skulle bruges til at udvide min horisont. Jeg fik nogle gode lærere og fik øjnene op for fag som samfundsfag og filosofi, og synes pludseligt at det blev lidt mere spændende at gå i skole. Samfundsfag gav mig en større forståelse af verden, der gjorde, at jeg blev mindre sur på det hele. Og så kan jeg rigtig godt lide at diskutere – også selvom jeg ikke altid har ret.”

”På VUC mødte jeg også de mennesker, som i dag er mine bedste venner, og det var også på VUC at jeg mødte min kæreste. Jeg har lært rigtig mange mennesker at kende. Så mange, at jeg i dag ikke kan gå i Fakta uden at møde nogle fra VUC.”

”Der er mange der har villet mig det godt. Bl.a. andet min dansklærer på AVU, der kaldte mig en taber, fordi jeg på det tidspunkt havde svært ved at styre mit alkoholforbrug. Det tror jeg faktisk var meget godt, at han sagde – han forsøgte jo blot at give mig et skub.”

Før Rasmus startede på VUC i Hadsund, havde han gået på rigtig mange skoler.

”Jeg tror, at jeg er blevet smidt ud af de fleste folkeskoler i Aalborg. Smidt ud fordi jeg var aggressiv og voldelig og fordi jeg pjækkede fra skolen. Så kom jeg på en specialskole, hvor jeg var i 2 år, før jeg endte på ”Bølgebryderen”, der er et opholdssted for unge med problemer.”

”Jeg er også startet på nogle forskellige erhvervsskoler uden at gennemføre. Mekanikeruddannelsen kunne jeg godt lide, men stoppede fordi jeg ikke kunne få en læreplads. Elektrikeruddannelsen kunne jeg godt fortsætte på, men al den teori vi havde på uddannelsen, synes jeg var kedelig.”

Rasmus ligner en der har en rolle i ”Vikings”, og taler skiftevis som en meget ansvarlig og omsorgsfuld familiefar og skiftevis som en rastløs viking, man tænker sagtens kunne tage på hærgende togter til England. Det sidste hænger måske sammen med hans opvækst.

Rasmus er født og opvokset i Aalborg Øst med en mor med psykiske problemer.

”Man kan sige, at jeg fik en masse frihed. Fra jeg var lille, dvs. fra jeg var 5-6 år var jeg et rigtigt ”ghettobarn”, der løb ude fra morgen til aften. Der var ikke rigtig nogle grænser eller faste rammer. Og det har i høj grad præget mig, og gjort mig til den person jeg er. Jeg er min egen herre – der er ikke nogen der skal bestemme over mig.”

Men en del har forandret sig for Rasmus de sidste to år: Han har mødt sin kæreste Mette, der har to børn. Sammen har de købt hus og fået et fælles barn.

”Da Mette fortalte at hun var gravid, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle reagere. Èn ting var at være noget for hendes børn, men jeg skulle da ikke være far? Men da jeg fik tænkt det hele igennem, tænkte jeg: Hvorfor ikke? Jeg kan jo godt lide at tage ansvar og være en omsorgsperson. Så jo, vi skulle da have det barn. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt – det er noget af det bedste der er sket for mig.”

Ved siden af studiet, har Rasmus haft travlt som tømrer den seneste måned, hvor han har været med til at sætte nye lejligheder i Aarhus i stand. Før det havde han ved siden af sit hf-studie, travlt med at renovere det hus han har købt sammen med sin kæreste. Alt det arbejde ved siden af, har dog ikke forhindret Rasmus i at få et af de højeste karaktergennemsnit på hf på VUC i Hadsund. Rasmus er blevet en ansvarlig familiefar og dygtig studerende.

”Jeg kommer ikke til at savne at gå i skole, men jeg kommer til at savne personerne: Lærerne og dem jeg gik i klasse med – alle dem der har støttet en, ja det gælder alle på skolen, også dem der arbejder på kontoret. Det er hyggeligt at gå på VUC i Hadsund. Man kan ikke gemme sig for hinanden. Alle kender hinanden, og der er plads til alle. Der er et godt humør på holdene, og tit snakker man videre om noget fagligt efter timerne. Og så er der nogle meget engagerede lærere, og der er altid åbne døre, hvis man har brug for at snakke. De par gange jeg har haft brug for hjælp, er der blevet taget hensyn – jeg har, ligesom andre i samme situation, fået den elastik som der har været brug for. Ja, det er nogle skide gode mennesker, der er på VUC i Hadsund – jeg har ikke så meget negativt at sige – jo, der er nogle absurd grimme møbler og gulve. Men ellers kan jeg kun anbefale, at man starter på VUC i Hadsund.”

Rasmus er sikker på, at han på et tidspunkt skal bruge sin flotte hf-eksamen til at læse videre – måske blive journalist. Men lige nu, skal der tjenes nogle penge til familien og huset.