Hf Socialrådgiverpakken

Bliv klar til socialrådgiveruddannelsen på ét år

Drømmer du om at hjælpe børn, unge og voksne med forskellige sociale problemstillinger? Og vil du gerne arbejde med rådgivning, etablering og planlægning af sociale foranstaltninger? Så tyder det på, at dit drømmejob er socialrådgiver.

Før i tiden betød det, at du skulle have færdiggjort en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse eller en 2. årig hf-uddannelse. Men der findes også en løsning, som kun tager ét år, nemlig vores hf-socialrådgiverpakken, som udbydes på HF&VUC NORD. Uddannelsen gør, at du på bare et år, kan blive klar til at søge ind på socialrådgiveruddannelsen via kvote 2.

 

Oplagt til dig, som vil hurtigt i gang

Lige meget hvad din årsag til at starte på hf-socialrådgiverpakken er, så har HF&VUC NORD plads til dig. Det kan være, at du har brug for at sadle om og starte på en frisk med en ny uddannelse, eller måske har du altid haft en drøm om at hjælpe andre mennesker gennem et job som socialrådgiver. På HF&VUC NORD kan du komme endnu tættere på drømmen om socialrådgiveruddannelsen med socialrådgiverpakken.

Hos HF&VUC NORD starter vi hold i august og januar måned. Uddannelsen varer et år, og som kursist på HF socialrådgiverpakken, skal du i løbet af året have 4 fag.

Vi har forskellige hf fagpakker med forskellige fag – læs mere om fagpakkerne her.

Fagene

Fagene i hf-socialrådgiverpakken er:
• Dansk A
• Engelsk B
• Samfundsfag B
• Psykologi C

Disse fag er med til at kvalificere dig til dit videre uddannelsesforløb som socialrådgiver, og du er klar til at søge ind, når du har bestået din afsluttende eksamen.

Mød mennesker med samme passion

På uddannelsen vil du møde andre mennesker, som har de samme drømme om at blive socialrådgiver og være med til at gøre en forskel for andre mennesker, som har brug for det. På hf-socialrådgiverpakken, vil du møde mange forskellige mennesker og personligheder, præcis som du vil i dit kommende arbejde som socialrådgiver.

 

Bliv klar til en fremtid som socialrådgiver 

Formålet ved at tage hf-socialrådgiverpakken er selvsagt at kvalificere dig til at komme ind på socialrådgiveruddannelsen og i sidste ende opnå drømmen om at arbejde som socialrådgiver. Professionsbacheloruddannelsen tager 3½ år og tilbydes flere steder i Nordjylland, eksempelvis Hjørring, Thisted og Aalborg.

Som færdiguddannet socialrådgiver, har du mulighed for at arbejde indenfor den kommunale, statslige og private sektor. Som socialrådgiver kommer du til at hjælpe mennesker med deres videre færd i livet, uanset hvilken sektor du får arbejde i. Din hverdag som socialrådgiver kommer til at være alsidig, hvor ikke to dage er ens.

Læs mere om uddannelsen som socialrådgiver.

Har du brug for vejledning?

Har du spørgsmål til forløbet med HF socialrådgiverpakken, spørgsmål til studielivet på HF&VUC Nord, fremtidsmuligheder eller noget helt andet? Du kan booke tid hos en vores dygtige studievejledere, som kan hjælpe dig med dine spørgsmål m.m.