Hf-fagpakke

HF&VUC NORD har 1-årige hf-pakker, som er målrettet dig, der gerne vil være pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske eller bioanalytiker, men som mangler de nødvendige fag for at komme ind på uddannelsen.

På kun ét år kvalificerer du dig til at søge ind på dit drømmestudie via kvote 2 uden en hel gymnasial uddannelse.

Se her hvilke fag du skal have for at kunne søge ind: www.ug.dk og www.ug.dk/adgangskortet

Vær opmærksom på adgangskravene til den uddannelse, du søger ind på. Der kan være særlige krav til alder og erhvervserfaring. Derfor er det vigtigt, at du selv undersøger, om der er andre krav udover de faglige. 

Hvad koster det at læse en hf-fagpakke?
Når du læser hf-enkeltfag, skal du betale for de fag, du deltager i. Du kan se en prisliste over fagene ved at klikke her. 

Tager du en 1-årig hf-pakke får du deltagerbetalingen retur, når du har bestået eksamen, men kun for de fag der indgår i pakken.

Er du pensionist, eller har du allerede en videregående uddannelse, så gælder andre priser. Kontakt studievejledningen for at høre nærmere.

Kan jeg få SU?
Alt efter hvordan du vælger at sammensætte din uddannelse, og hvilken situation du i øvrigt står i, har du forskellige støttemuligheder. Læs mere om dem her.

Du kan tage 1-årige hf-pakker på de fleste af vores undervisningssteder og som onlineundervisning.

Praktisk information om hf-fagpakker

Vores 1-årige hf-forløb er den hurtige vej til en professionsbacheloruddannelse. Den er målrettet dig, der vil være pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, ergoterapeut eller bioanalytiker.

Her kan du se en oversigt over, de fagpakker HF&VUC NORD tilbyder:

Hf Pædagogpakken
Dansk A, engelsk B, samfundsfag C og valgfrit fag på C-niveau.

Læs mere om pædagogfagpakken

 

Hf Socialrådgiverpakken
Dansk A, engelsk B, samfundsfag B og psykologi C.

Læs mere om socialrådgiverfagpakken

 

 

Hf Bioanalytikerpakken
Dansk A, Engelsk B, Matematik C, Biologi C og Kemi C.

Læs mere om bioanalytikerfagpakken

 

Hf Sygeplejerskepakken & hf Ergoterapeutpakken
Dansk A, engelsk B, matematik B/kemi B/biologi B/fysik B  og samfundsfag/psykologi C.

Læs mere om sygeplejerske- og ergoterapeutfagpakken

Læs hf-fagpakke online

På HF&VUC NORD kan du læse vores 1-årige fagpakker som onlineundervisning. Opnå fuld fleksibilitet og støtte mens du bliver klar til at søge ind på din drømmeuddannelse. Med vores onlinehold vælger du selv hvor og hvornår, undervisningen skal foregå. Tempoet er også helt op til dig. 

Læs mere om onlineundervisning

Tilmelding

Hvis du ønsker at tilmelde dig en af vores 1-årige hf-fagpakker eller en af vores andre uddannelser, kan du gøre det i vores webshop. Er du i tvivl om noget, kan du kontakte en studievejleder - så kan de hjælpe dig med tilmeldingen.

Har du brug for vejledning?

Vores studievejledere er altid klar til at hjælpe! Book en tid, og bliv klogere på, hvilken uddannelse der passer til dig.