Hf sygeplejerske- og ergoterapeutpakken
Bliv klar til sygeplejerske- eller ergoterapeutuddannelsen på ét år
Denne fagpakke er til dig, der nyder at skabe stor værdi og vise omsorg for andre mennesker. Fagpakken er til dig, der gerne vil sætte teori om til praksis.
For at starte på en professionsbachelor i sygepleje eller ergoterapi kræves det, at du har en ungdomsuddannelse. Før i tiden betød det, at du skulle have færdiggjort en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse eller en 2-årig hf-uddannelse. Men der findes også en form for ’smutvej’, som kun tager ét år. Nemlig hf sygeplejerske- og ergoterapeutpakken, som udbydes hos os på HF&VUC NORD.
Denne hf-fagpakke er en god mulighed for at blive klar til din drømmeuddannelse.
Skal du skifte spor eller starte på en frisk?
Der kan være mange grunde til, at du ønsker at starte på hf sygeplejerske- og ergoterapeutpakken. Måske er du ikke startet på en uddannelse endnu, eller måske er det tid til at starte på en frisk inden for et helt nyt fag.
På HF&VUC NORD har du mulighed for at sadle om eller starte på noget nyt. Og det bedste ved det hele er, at det kun tager et år, og så kan du få adgang til at søge ind på din drømmeuddannelse via kvote 2.
På HF&VUC NORD starter hold i januar og august, og ellers kan du starte online, når du vil. Som kursist på hf sygeplejerske- og ergoterapeutpakken skal du tage 4 fag. Starter du i august, kan du tage fagene på ét år - starter du på vinterstart i januar, tager forløbet 1½ år. Vinterstart er online eller i Aalborg eller Hjørring.
Vi har forskellige hf-fagpakker med forskellige fag – læs mere om fagpakkerne her.
Sammenhold og fælles drømme
Når du læser hf sygeplejerske- og ergoterapeutpakken vil du møde en masse mennesker, der ønsker at opnå kvalifikationer til at søge adgang til en videregående uddannelse. På HF&VUC NORD samles både unge og ældre mennesker om et mangfoldigt og udviklende studieliv med høj faglighed for øje. Her er plads til kursister, som endnu ikke har en uddannelse, men også til dem, der har brug for at skifte vej i livet.
Du kommer til at møde andre, der ligesom dig selv, ønsker at kvalificere sig til at søge adgang til drømmeuddannelsen. Flere oplever, at de får et særligt sammenhold, da de har den samme drøm om en fremtid som sygeplejerske eller ergoterapeut.
Klar til en fremtid som sygeplejerske eller ergoterapeut
Hensigten ved at tage denne fagpakke er selvfølgelig at kvalificere dig til at komme ind på din drømmeuddannelse som sygeplejerske eller ergoterapeut. Uddannelserne tilbydes flere steder i hele Danmark. Uddannelserne tager 3½ år og er præget af flere praktikker, så du får en masse praktisk kunnen undervejs i studietiden.
Som færdiguddannet har du en alsidig arbejdsdag, hvor du møder mange forskellige mennesker med behov for din hjælp og rådgivning.
Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen her.
Læs mere om ergoterapeutuddannelsen her.