Artikel af HF&VUC NORD
Da Kasper Andresen forlod folkeskolen, havde han aldrig rigtigt følt, at skolen havde været et sted, hvor han kunne lykkes. Han gik ud uden karakterer, uden en egentlig afgangseksamen og med en oplevelse af, at uddannelse nok ikke var noget for ham.
I dag ser virkeligheden helt anderledes ud.
Som 33-årig er Kasper i gang med uddannelsen til datatekniker med speciale i infrastruktur på Tech College Aalborg, og de næste år tilbringer han som lærling hos Kalundborg Refinery. Han har fundet en uddannelse, han brænder for, og en branche, hvor han kan se en fremtid. Når han ser tilbage på de mange år i skolesystemet, er det svært at forstå, at han næsten opgav drømmen, før den overhovedet var begyndt.
Vendepunktet kom først, da han trådte ind ad døren hos HF&VUC NORD.
En skolegang uden svar
Kasper husker sin skoletid som en lang periode, hvor han kæmpede for at følge med. Han havde svært ved at læse og skrive, men ingen kunne fortælle ham hvorfor. Selvom hans mor flere gange bad skolen om at teste ham for ordblindhed, blev det aldrig til noget. I stedet fik familien at vide, at han nok bare var lidt bagud, og at det ville rette sig med tiden.
"Jeg tror egentlig, jeg har været ordblind hele mit liv. Min mor bad faktisk skolen om at teste mig, men de mente ikke, det var nødvendigt. Man sagde bare, at jeg var lidt bagud, og at det nok skulle komme. Men det gjorde det aldrig."
Han gik i et specialklasseforløb, hvor eleverne havde meget forskellige faglige niveauer. Det gjorde undervisningen vanskelig at tilrettelægge, og Kasper oplevede aldrig, at nogen fandt den egentlige årsag til, at skolen var så svær for ham. I stedet voksede følelsen af ikke at være god nok. Da han afsluttede folkeskolen, fik han et papir på, at han havde gået ti år i skole, men uden karakterer eller en egentlig afgangseksamen.
Han forsøgte efterfølgende at starte på handelsskolen i håbet om en ny begyndelse. Men oplevelsen blev hurtigt den samme.
"Jeg følte stadig ikke, at jeg kunne følge med. Så der gik ikke ret lang tid, før jeg stoppede."
For Kasper blev det endnu en bekræftelse af den fortælling, han havde båret rundt på i mange år: At uddannelse nok ikke var noget for ham.
Da nogen troede på ham
Efter tiden på handelsskolen begyndte Kasper at arbejde i Føtex. Her fandt han en hverdag, hvor han trivedes, og hvor både ledere og kolleger havde tillid til ham. Selvom han var glad for sit arbejde, forsvandt tanken om en uddannelse aldrig helt. Han havde altid interesseret sig for IT og computere, og drømmen om en teknisk uddannelse lå stadig et sted i baghovedet.
En dag kom han til at tale med en kollega om fremtiden, og samtalen blev starten på noget nyt. Hvis drømmen skulle blive til virkelighed, måtte han først have dansk og matematik på de nødvendige niveauer. Derfor kontaktede han HF&VUC NORD. Allerede ved det første møde skete der noget, som ingen tidligere havde foreslået.
En studievejleder anbefalede, at Kasper blev testet for ordblindhed. Testen bekræftede det, han selv havde haft en fornemmelse af i mange år.
"Det kom faktisk ikke som nogen overraskelse. Men pludselig gav det hele mening."
For første gang var der en forklaring på de udfordringer, han havde kæmpet med gennem hele sin skolegang. Det ændrede ikke fortiden, men det ændrede måden, han så sig selv på. Han var ikke dårlig til at lære. Han havde bare aldrig fået den hjælp, han havde brug for.
"Jeg følte mig grebet for første gang"
Kort tid efter begyndte Kasper på dansk og matematik hos HF&VUC NORD samtidig med, at han modtog ordblindeundervisning. Senere fulgte han også engelsk som onlineundervisning, fordi det passede bedst med hans planer om at søge videre. Kombinationen af fysisk undervisning og onlineforløb krævede disciplin, og der var dage, hvor det føltes hårdt. Især de skriftlige opgaver udfordrede ham stadig.
"Det skriftlige var hårdt. Det er nok også det, man frygter mest, når man er ordblind. Men jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det."
Forskellen var, at han denne gang ikke stod alene. Han beskriver mødet med undervisere, som havde tid, overskud og et oprigtigt ønske om at hjælpe deres kursister videre. Det gav ham ikke bare faglige redskaber, men også noget, han havde manglet gennem det meste af sin skolegang.
"Jeg følte mig grebet for første gang. Man kunne mærke, at de virkelig havde lyst til at undervise. De ville gerne hjælpe mennesker, der havde haft det svært i skolesystemet. Så får man også selv lyst til at lære."
Den oplevelse ændrede mere end bare hans karakterer. Den gav ham modet til at tro på, at en uddannelse faktisk kunne lade sig gøre.
"Havde jeg ikke klaret de første fag på HF&VUC NORD, så havde jeg aldrig turdet søge ind på den uddannelse, jeg går på i dag."
Verden er blevet større
I dag er Kasper godt i gang med sin uddannelse og har allerede gennemført flere hovedforløb. Han trives både på Tech College og i sin læreplads, hvor han arbejder med netværk og infrastruktur – et fagområde, han har interesseret sig for i mange år. Selvom uddannelsen stadig kræver hårdt arbejde, føles udfordringerne anderledes i dag. Nu handler de ikke om, hvorvidt han kan gennemføre, men om at blive dygtigere til et fag, han brænder for.
"Jeg er ved at få en uddannelse inden for noget, jeg altid har håbet på. Dengang tror jeg ikke, der var ret mange, som regnede med, at jeg ville få en uddannelse. (…) Nu er verden åben. Når jeg er færdig, kan jeg blive på Sjælland, flytte tilbage til Jylland eller noget helt tredje. Det er en ret vild følelse."