Styrk dine kompetencer
9./10. klasse for voksne forkortes AVU, og det står for 'Almen Voksenuddannelse'. Det betyder helt simpelt, at det er en uddannelse på folkeskoleniveau - lavet til voksne mennesker.
Med en AVU kan du læse videre på fx HF eller en erhvervsuddannelse eller stå bedre i din jobsøgning, hvis du gerne vil søge nyt job.
Undervisningen på 9./10. klasse kan foregå både i dagtimer, aftentimer og online. Det er på den måde nemt at tilpasse uddannelsen til din hverdag, uanset om du vil gå i skole på fuldtid eller deltid.
- Book studievejledning
Book en samtale med en studievejleder på 9./10. klasse for voksne.
Sammen finder vi ud af, hvilke fag og niveauer der passer til dig. Du skal booke tid til studievejledning i den afdeling, du ønsker at gå. - Få lagt en plan
Vi hjælper dig med at sammensætte et forløb, der passer til din hverdag og dine mål. - Bliv tilmeldt dine fag
Når planen er på plads, sørger vi for din tilmelding.