9. og 10. klasse for voksne (AVU)
Almen voksenuddannelse (AVU) er 9. og 10. klasse for voksne. Det er til dig, der aldrig fik folkeskolens afgangseksamen eller til dig, som gerne vil forbedre dig i et eller flere fag på 9. og 10. klasses niveau.
Hvad kan jeg med en 9. eller 10. klasse?
Vi har forskellige og spændende retninger for 9. og 10. klasse, hvor du kan tone din uddannelse i den retning, du ønsker. Du kan kombinere fagene, som du har lyst til eller brug for. Med din AVU kan du læse videre på hf eller få adgang til mange uddannelser og dermed bedre muligheder for at få et job.
Priser på AVU
Fag, der koster 130 kr.:
• Dansk
• Dansk som andetssprog
• Engelsk
• Matematik
• Naturvidenskab
• Historie
• Samfundsfag
• Tysk
• Fransk
Fag, der koster 1.300 kr.:
- Billedkunst
- Formidling
- Grundlæggende IT
- Idræt
- Latin
- Livsanskuelse
- Psykologi
- Samarbejde og kommunikation
Vi tilbyder AVU-fag både i dag- og aftentimerne eller online, når det passer dig.
Læs mere om tilbuddene her.
Med en 9. eller 10. klasse får du adgang til mange uddannelser – og bedre jobmuligheder. Du kan også bruge din eksamen, hvis du vil videre på hf.
Du kan også bruge den til at forbedre dine færdigheder i dansk.
Adgangskrav til 9. og 10. klasse
Normalt skal du være minimum 25 år for at tage 9. og 10. klasse på VUC. Hvis du er under 25 år og ønsker at tage 9. eller 10. klasse, skal du leve op til ét af nedenstående kriterier:
- Du er selvforsørgende og arbejder minimum 20 timer om ugen
- Du har gennemført en ungdomsuddannelse men ønsker faglig opkvalificering
- Du er i gang med en ungdomsuddannelse men har behov for supplerende AVU-fag
- Du er på barsel og ønsker at følge enkelte AVU-fag
- Du tager hf-enkeltfag men har behov for faglig opkvalificering inden for et enkelt AVU-fag for at komme i mål med din hf