Hf Aktiv
Hf Aktiv er for dig, der lærer gennem aktivitet og ved at være sammen med andre. Hf Aktiv er fyldt med spændende oplevelser, og undervisningen foregår både i klasselokalet og ude i byen eller naturen.
Med en hf Aktiv får du adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser som fx fysioterapeut eller lærer, og med et supplerende fag får du adgang til universitetsuddannelser som fx idræt eller sundhedsteknologi.
På hf Aktiv møder du kursister og undervisere, der ligesom dig prioriterer at komme ud og gøre ting i fællesskab. Udover at den daglige undervisning ofte er flyttet ud i byrummet eller til den lokale skov eller vandløb, vil der også være en længere tur ud af huset ca. hver anden måned, hvor vi over en eller flere dage flytter undervisningen til forskellige steder i Nordjylland, Danmark eller til udlandet.
Hvad koster det?
Uddannelsen er gratis – men du skal betale 500 kr. i kopiafgift. Der vil også være udgifter til en studietur på dit første eller andet år skoleår. Studieturen er en del af hf-uddannelsen, og du skal forvente en udgift på ca. 2000 kr.
Kan jeg få SU?
Du kan søge SU, hvis du er over 18 år. Du søger selv via www.su.dk.
Du kan også læse mere om dine støttemuligheder her.
Fremtidsmuligheder
Hvad kan du bruge en 2-årig hf til? Find ud af det ved at læse mere på Adgangskortet.
Du kan tage hf Aktiv i Aalborg.