Hf Ordblind
Vores hf for ordblinde er en tilrettelæggelse på 3 år. Som ordblind kursist tager du din hf i en klasse med andre ordblinde og har undervisere, der har særlig viden om ordblindhed.
Hf for ordblinde giver adgang til korte og mellemlange uddannelser og kan efter dit valg af fagpakke på sidste skoleår rettes specifikt mod en konkret uddannelsesretning. Med et supplerende overbygningsforløb kan du søge ind på flere universitetsuddannelser.
Hvad koster det?
Uddannelsen er gratis – men du skal betale 500 kr. i kopiafgift. Der vil også være udgifter til en studietur på dit første eller andet år skoleår. Studieturen er en del af hf-uddannelsen, og du skal forvente en udgift på ca. 2000 kr.
Kan jeg få SU?
Du kan søge SU, hvis du er over 18 år. Du søger selv via www.su.dk.
Du kan også læse mere om dine støttemuligheder her.
Fremtidsmuligheder
Hvad kan du bruge en 2-årig eller 3-årig hf til? Find ud af det ved at læse mere på Adgangskortet.
Søger du om optagelse direkte efter 9. eller 10. kl., kan vi tilbyde Hf Ordblind i Aalborg og Hjørring. Har du har været ude af grundskolen i minimum ét år, kan vi tilbyde et hf-forløb for ordblinde i både Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Aabybro, Hobro og Aars. Vores studievejledere står klar til at hjælpe dig med, hvilken hf-uddannelse der er den rette for dig.