EUX-klar er et forløb på et halvt år til dem, der gerne vil påbegynde en EUX-uddannelse på SOSU eller EUC, på en handelsskole eller et teknisk gymnasium. 

EUX-klar er relevant for dig, der har været ude af folkeskolen i mere end et år, og som derfor har brug for at gennemføre og bestå dansk C, engelsk C og samfundsfag C for at kunne komme i gang med en EUX-uddannelse.

Undervisningen

Du kan tage EUX-klar som onlineundervisning, enten i efteråret eller i foråret. Her udbyder vi et EUX-klar forløb, hvor du skal have dansk C, engelsk C og samfundsfag C, samt et fjerde fag på C-niv., du selv kan vælge.

Du skal forvente, at undervisningen svarer til cirka 24 lektioner om ugen. Det kan dog også være færre lektioner om ugen, hvis du har hjemmeboende børn under 7 år, eller flere end 24 lektioner om ugen afhængigt af, hvilket fjerde fag du vælger. Du skal til eksamen i 4 fag.

 

Hvad koster det?
Hvis du tager et EUX-klar forløb hos os, går du på det, der hedder enkeltfag. På enkeltfag skal du betale for de fag, du er tilmeldt.

Du kan se en prisliste over fagene ved at klikke her.

 

Kan jeg få SU?
De fleste, der går på EUX-klar, kan få SU. Der kan dog være undtagelser alt efter, hvordan du vælger at sammensætte din uddannelse og hvilken situation, du i øvrigt står i.

Læs mere om dine muligheder for SU her.

Book en tid hos en af vores studievejledere og hør mere om EUX-klar.