Hf+

På HF&VUC NORD ved vi, at vores kursister er forskellige. Hf+ er for dig, der har brug for lidt ekstra tid og plads til at tage en hf. Måske har du små børn. Måske har du psykiske og fysiske udfordringer. Måske er du ordblind. Måske synes du bare, at skole kan være svært.

I så fald er hf+ det rette valg for dig. Her får du nemlig plads, tid og luft til at tage din hf-uddannelse over tre år.

Ud over færre timer om ugen, så tilbydes du på hf+ kvalificeret mentorstøtte hele vejen igennem din uddannelse, hvis du har fysiske eller psykiske udfordringer - for eksempel ADHD, angst eller ordblindhed. Du tilbydes undervisere med stor erfaring i arbejdet med kursister med funktionsnedsættelser, og du tilbydes et skolemiljø, hvor der er plads til alle.

Du kan tage hf+ i alle vores afdelinger, men du kan også kombinere den med enkelte fag som onlineundervisning, hvor du kan gå i skole hjemmefra. Ja du kan faktisk tage en hel hf+ hos os som ren onlineundervisning, hvis det er det, der passer bedst ind i dit liv.

Hvad koster det?
Hvis du tager en hf på hf+, så tager du din hf på det, der hedder "enkeltfag". På enkeltfag skal du betale for de fag, du er tilmeldt. MEN du får din deltagerbetaling tilbage for de fag, der kommer på dit eksamensbevis, når du bliver student.

Prisliste over fagene

Tager du en hel hf, får du deltagerbetalingen retur, når du har bestået eksamen, men kun for de fag, som optræder på dit eksamensbevis.

Kan jeg få SU?
De fleste, der går på hf+ kan få SU. Der kan dog være undtagelser alt efter, hvordan du vælger at sammensætte din uddannelse, og hvilken situation du i øvrigt står i.
Læs mere om du muligheder for SU her.

Fremtidsmuligheder
En hf-uddannelse giver adgang til mange fremtidsmuligheder.
Se mere på Adgangskortet.

Søger du om optagelse direkte efter 9. eller 10. klasse, kan vi tilbyde hf+ i Aalborg. Har du været ude af grundskolen i ét år eller mere, kan vi tilbyde et hf+ forløb i Frederikshavn, Hjørring, Aabybro, Hobro og online.

Book en tid hos en af vores studievejledere her og hør mere om hf+.

Praktisk information
Når du går på hf+, vil du opleve at få:

  • En tilrettelæggelse, der er fleksibel i forhold til dine individuelle behov
  • Undervisere, der er gode til at støtte dig i de udfordringer, du har
  • Ekstra støtte i studievejledningen i din opstart

 

Tilmelding

Hvis du kunne tænke dig at tilmelde dig Hf+, kan du gøre det via vores studievejleder her.

Book en studievejleder

Har du brug for vejledning?

Vores studievejledere er altid klar til at hjælpe! Book en tid, og bliv klogere på, hvilken uddannelse der passer til dig.